"Design City" er ved at tage form. Der er tale om en ny bydel i Kolding - mellem bymidten og naturområdet ved Kolding Fjord. Her opfører 5E Byg højhuset "Kolding Sky" for AP Pension Ejendomme.
Kolding Sky er et boligtårn i 19 etager med 99 lejligheder og er med til at definere den nye bydel, der har fokus på bæredygtighed, nye samarbejdsformer og innovation gennem design.
I tråd med de bæredygtige visioner for området, opføres Kolding Sky som et Svanemærket byggeri.
Huset fremstår elegant med sine slanke proportioner, der bl.a. understreges ved store rummelige altaner integreret i facaden. Derudover er vertikale vinduesbånd, der går på tværs af to etager, med til at understrege den slanke profil.
Stueplanet er bl.a. karakteristisk ved et imødekommende og transparent ankomstområde, som er i visuel kontakt med pladsen og skovområdet lige uden for.
Klik videre her for yderligere information om Design City
For boliginteresserede henvises til DEAS, som bliver administratorer på ejendommen
Type: | Boligbyggeri udført i totalentreprise |
Omfang: | Etageareal 7.300 m² / 99 lejligheder i 19 etager |
Bygherrer: | AP Pension Ejendomme |
Arkitekt: | Arkitema Architects |
Ingeniør: | Ingeniør'ne |