Som en integreret del af boligbebyggelsen på Ørestads Boulevard 49 anlægges en daginstitution med plads til 12 børnegrupper (6 i vuggestue og 6 i børnehave).
For at udnytte arealet til daginstitutionen bedst muligt er stuetager i nabobyggerier, der vender ind mod daginstitutionen, anvendt til cykelpar-kering eller affaldsrum, som ikke kræver dagslys eller særlige hensyn i forhold til støj og indblik.
Boligbebyggelsernes facader fungerer dermed som afgrænsning af legepladsen i kombination med hegn.
Daginstitutionen opføres med sandwich facader og består af 3 forskudte kubiske volumener på hhv. 3 og 4 etager. Niveauspringene skaber derved en visuel sammenhæng med bolig-bebyggelserne.
På taget etableres taglegeplads i ét niveau til vuggestuebørnene og i gårdrummet findes børnehavens legeplads.
Den indvendige disponering tilser, at der er gode fællesarealer på hver etage, og at fællesarealerne har forskellig karakter, tilpasset til placeringen i huset, adgang til udearealer og børnenes alder.
Type: | Daginstitution udført i totalentreprise |
Omfang: | 2.000 m2 i 4 etager ekskl. kælder, grønne udearealer og aktivitetstage |
Bygherre: | Københavns Kommune |
Ingeniører: | Ingeniør'ne |
Arkitekter: | COBE Arkitekter |