P-huset i Høje Taastrup får en central placering mellem den gamle og den nye bydel. Derfor er der lagt vægt på facadens udtryk.
Den gul-gyldne farve er valgt for at respektere ”Den Gule By”, hvor de lysegule farvenuancer på teglmuren er kendetegnende for den eksisterende bydel mens det stringente udtryk i materialevalg refererer til den nye bydel. Der opstår et sammenspil der understøtter P-husets placering som bindeled for meget af parkeringen fra begge bydele.
P-huset opbygges som en splitlevel parkeringshus i 6 niveauer, hvor det nederste niveau nedgraves under terræn. Indkørslen sker fra syd mens udkørslen vender mod vest. Herved opnås det bedste flow i trafikken så kødannelser i og omkring P-huset minimeres.
Type: | P-hus udført i totalentreprise |
Omfang: | 21.500 m2 fordelt på 8 forskudte niveauer |
912 P-pladser - heraf 20 ladepladser | |
Opførelsesår: | 2022 |
Bygherre: | Wihlborgs A/S |
Arkitekt: | IC Arkitekter A/S |
Ingeniør: | Ingeniør'ne |